Mor til dejlig søn på 3 og nyfødt datter. Jeg elsker at løbe- især lange distancer, hvor man får koblet helt af. Min største drøm er at løbe London marathon.
mandag den 30. april 2012
Skøøøønt vejr
Favoritruten
Søndag stod den på en herlig 5 km tur i det dejlige forårsvejr. Jeg løb en af mine favoritruter. Den går langs Furesøen ned til Holte Roklub. Fordelen ved ruten er, at den er rimelig flad, så man kan sætte tempoet op, hvis man har kræfter til det. Det har jeg så ikke endnu! Desuden så skygger træerne lidt for solen, så det bliver ikke så varmt, ligesom vinden heller ikke kommer i spil. Det sidste stykke er langs vandet. Her mærker man selvfølgelig solen, men fordi man løber langs vandet lufter det også. Ruten afsluttes med en trappestigning. Jeg klarede kun det første lange stykke, og tempoet var ikke imponerende. Men det er også derfor jeg elsker ruten, fordi man kan tilpasse den til dagens løbeform. De 5 km blev i øvrigt tilbagelagt i 29 min og 53 sek. Det er langt fra mit bedste, men jeg skal jo også lige i form igen!
En forårssmuk skovbund |
Så krydses der fingre
Så er ansøgningen til London Marathon sendt. |
lørdag den 28. april 2012
Løb og kejsersnit
Begge mine fødsler er endt i kejsersnit. Den første med et akut og ret kompliceret kejsersnit. Det andet var planlagt. Første gang fik jeg besked på, at jeg tidligst måtte løbe efter 8 uger, fordi kejsersnittet havde været ret kompliceret. 1,5 år efter var jeg i stand til at gennemføre mit første maraton uden ubehag eller problemer med aret. Anden gang blev jeg bare sendt hjem med en folder om, at jeg kunne genoptage mine normale aktiviteter efter 6 uger. Jeg spurgte min praktiserende læge om, om det også betød løb. Hun menete dog, at jeg burde vente til 8 ugers undersøgelsen, så jeg var helt sikker på, at min livmoder havde trukket sig sammen. Alligevel valgte jeg at tyvstarte. Jeg løb lidt over 1 km på den lokale løbebane efter 6 uger og 2 km 7 uger efter kejsersnittet. Jeg kunne tydeligt mærke, at jeg ikke skulle løbe stærkt eller langt. Men løb jeg i tempo 6.15 (mit normale tempo er mellem 5-5.20), så mærkede jeg intet. Bagefter var jeg dog lidt øm i især min venstre side af maven. Jeg valgte bevidst at løbe på den nærtliggende løbebane. Dels kunne jeg hurtigt stoppe (eller løbe længere), dels var jeg sikker på at underlaget var optimalt.
Her godt 3,5 mdr efter mit kejsersnit mærker jeg intet, når jeg løber, men nogle er jeg lidt øm dagen efter, når jeg vågner. Det går dog altid over i løber af dagen. Så i mine øjne er det bare med at få løbeskoene på, når der er grønt lys fra lægen.
Iøvrigt kan jeg nævne, at da jeg fik mit andet kejsersnit, sagde lægerne undervejs, at mit ar fra mit første kejsersnit var meget flot, så det kunne være at man bare skulle løbe et maraton, hvis man skulle hele pænt :)
Her godt 3,5 mdr efter mit kejsersnit mærker jeg intet, når jeg løber, men nogle er jeg lidt øm dagen efter, når jeg vågner. Det går dog altid over i løber af dagen. Så i mine øjne er det bare med at få løbeskoene på, når der er grønt lys fra lægen.
Iøvrigt kan jeg nævne, at da jeg fik mit andet kejsersnit, sagde lægerne undervejs, at mit ar fra mit første kejsersnit var meget flot, så det kunne være at man bare skulle løbe et maraton, hvis man skulle hele pænt :)
På med løbeskoene igen
Jeg elsker at løbe. Derfor har det også været hårdt at skulle holde pause i flere måneder pga graviditet/fødsel. Men nu er løbeskoene taget i brug igen, og jeg er klar til at kæmpe mig tilbage til min normale form. Målsætningen er at gennemføre endnu et maraton i foråret 2013. Allerhelst London, som står højt på min ønskeliste. Men det kræver enten meget held eller en masse penge. Jeg satser på det første og vil prøve lykken i deres 'ballot' fra 30. april. Men først handler det om at komme i form igen. Der er langt fra de 3-5 km, jeg kan klare nu, til de 42. Og tempoet skal også trænes. Jeg har dog prøvet at starte fra nul før. Jeg løb mit første maraton lidt over et år efter jeg fødte min første søn. Og for 1,5 år siden blev jeg opereret i knæet, så jeg har erfaring med langsom genoptræning. Selv om det er hårdt at starte op igen, så ved jeg, at grundformen er gemt et sted, og mentalt er jeg helt klar på at skulle tilbringe mange timer i løbeskoene. Men for at være på den sikre side, så har jeg besluttet, at jeg vil blogge lidt om mine erfaringer mv. til inspiration og motivation.
Min søn ønsker mig tillykke med mit første maratonløb. |
Abonner på:
Opslag (Atom)