Begge mine fødsler er endt i kejsersnit. Den første med et akut og ret kompliceret kejsersnit. Det andet var planlagt. Første gang fik jeg besked på, at jeg tidligst måtte løbe efter 8 uger, fordi kejsersnittet havde været ret kompliceret. 1,5 år efter var jeg i stand til at gennemføre mit første maraton uden ubehag eller problemer med aret. Anden gang blev jeg bare sendt hjem med en folder om, at jeg kunne genoptage mine normale aktiviteter efter 6 uger. Jeg spurgte min praktiserende læge om, om det også betød løb. Hun menete dog, at jeg burde vente til 8 ugers undersøgelsen, så jeg var helt sikker på, at min livmoder havde trukket sig sammen. Alligevel valgte jeg at tyvstarte. Jeg løb lidt over 1 km på den lokale løbebane efter 6 uger og 2 km 7 uger efter kejsersnittet. Jeg kunne tydeligt mærke, at jeg ikke skulle løbe stærkt eller langt. Men løb jeg i tempo 6.15 (mit normale tempo er mellem 5-5.20), så mærkede jeg intet. Bagefter var jeg dog lidt øm i især min venstre side af maven. Jeg valgte bevidst at løbe på den nærtliggende løbebane. Dels kunne jeg hurtigt stoppe (eller løbe længere), dels var jeg sikker på at underlaget var optimalt.
Her godt 3,5 mdr efter mit kejsersnit mærker jeg intet, når jeg løber, men nogle er jeg lidt øm dagen efter, når jeg vågner. Det går dog altid over i løber af dagen. Så i mine øjne er det bare med at få løbeskoene på, når der er grønt lys fra lægen.
Iøvrigt kan jeg nævne, at da jeg fik mit andet kejsersnit, sagde lægerne undervejs, at mit ar fra mit første kejsersnit var meget flot, så det kunne være at man bare skulle løbe et maraton, hvis man skulle hele pænt :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar