En stor mundfuld

Hjælp! Om 1,5 uge skal jeg deltage i et 12 timers stafetløb sammen med 5 andre fra mit arbejde. Normalt ville det ikke være noget, som jeg ville frygte, men min form er slet ikke til det! Jeg tilmeldte mig mens jeg var gravid, da jeg stadig løb en del. Men jeg glemte lige at tage højde for 8 ugers kejsersnitpause plus diverse løbestartsproblemer som fx pauser pga hold i ryggen. Fakta er, at jeg pt kun har løbet 6 km uden pause. Hurtig hovedregning siger, at jeg burde løbe omkring 20 km på 2 timer med mit nuværende tempo. Det er nok lidt ambitiøst. Heldigvis er der mulighed for pauser undervejs, men mine ben bliver nok trætte alligevel. Mange mener, at jeg skal melde fra. Det synes jeg bare er rigtig dårlig stil. Så vil jeg hellere bidrage med det jeg kan, og så håbe på, at de andre måske har mod på lidt flere runder. Løbet foregår næsten i min baghave, så måske får jeg lidt hjemmebanefordel. Planen er at løbe hver anden dag frem til torsdag i næste uge. I går blev det til 6 km med en enkelt rødt lys pause. Tid 35:59. Jeg fik lidt ondt i ryggen efter 4 km, så slappede af de sidste 2 km.

Aaaaahhh, massage

Det er møgirriterende, når smerter sætter en stopper for ens løbeplaner. Derfor valgte jeg fredag at checke ind til lidt massage. Min datter blev lagt i barnevognen (vågnede selvfølgelig efter 20 min, men så fil hun lov til at lege på et tæppe på gulvet), og jeg fik 1 times massage med særlig fokus på min ryg og nakke. Åh, det hjalp. Min massør viste mig også et par ekstra øvelser, som jeg burde lave for min ryg. Jeg overvejede faktisk at løbe en tur, da jeg kom hjem, men fik besked på at vente af min massør. Til gengæld løb jeg en problemfri 5 km tur lørdagmorgen i 29.05. Så nu håber jeg, at kroppen lader mig løbe uden problemer i nær fremtid!

Løbepause igen

Den sidste uge har været noget af en nedtur rent løbemæssigt. Efter min fantastiske tur sidste mandag, var jeg ellers super optimistisk, men onsdag endte jeg med et hold i ryggen efter at have løftet min datter. Jeg har aldrig haft hold i ryggen før, men hold nu op, hvor gør det ondt, og hvor er det svært at passe to små børn, når man dårligt kan rejse sig eller gå. Efter et par dage med masser af rygtræning (har brugt de her øvelser http://www.mckenzie.dk/Patient-Information/Behandl-dig-selv/) og pinex(skal jo passe på, hvad man spiser, når man ammer) hoppede jeg optimistisk i løbetøjet i går. Planen var at lunte en lille tur. Men desværre blev det kun til 200 meter, før jeg måtte erkende, at det var jeg ikke klar til. Nu har jeg så booket tid til massage fredag. Det håber jeg virkelig hjælper. Planen er fortsat at deltage i 12 timers stafet 9. juni, så jeg har virkelig brug for, at min ryg snart er løbeklar igen.

Gå aldrig ned på udstyret

adidas By Stella McCartney er et af mine favorit løbemærker. Desværre er det ofte svært at finde eller dyrt at købe i Danmark. Men så er det godt, at der ikke er så langt til London, hvor der er en fantastisk butik.

En af de fantatiske ting ved at løbe er, at man altid kan finde noget nyt løbeudstyr, som man bare må eje. Selv om jeg efterhånden har fået anskaffet mig en pæn samling løbe t-shirts og tights, så kan man altid bruge lidt mere. Mit absolut favoritløbemærke er adidas By Stella McCartney. Jeg elsker det feminime touch som tøjet har, og så er mærket ikke så udbredt i Danmark, så du er næsten sikker på, at du ikke mødet andre i det samme outfit. Jeg har efterhånden en del løbetøj derfra. Det meste har jeg købt i London, hvor Adidas har en stor butik på Oxford Street.

For tiden er jeg helt forelsket i deres gule løbekollektion som jeg synes vil være helt perfekt til sommerløbeturene. Se hele løbekollektionen fra adidas By Stella McCartney

 

Løb og graviditet

Der er rigtig mange meninger om løb i graviditeten. Jeg har løbet i begge mine graviditeter. Første gang til jeg var lidt over 7 måneder henne og anden gang 6 måneder. Faktisk løb jeg BTs halvmaraton uden at vide, at jeg var gravid i min første graviditet. (Det var så forklaringen på, at jeg var mega tørstig og havde svært ved at løbe i mit normale tempo!!) Jeg har som sagt løbet i begge mine graviditeter, men har valgt at sætte tempo og distance lidt ned. Men jeg har fastholdt 3-4 løeture om ugen. Enkelte gange har jeg også opgivet at løbe pga stik i livmoderen. Jeg er blevet mødt at læger, der har løftet øjenbrynene og forslået mig at cykle i stedet, "da jeg jo kunne falde, når jeg løb". Folk der kender mig ved, at risikoen for at falde nok er lige så stor på cykel! Og hvad hjælper det at cykle, når man gerne vil løbe? Derfor har jeg valgt at løbe, og jeg har haft det fantastisk på mine løbeture. Men jeg skal være ærlig: Jeg har været bekymret, inden jeg løb, om det nu også var en god idé. Jeg har dog overbevist mig selv om, at jeg har det langt bedre, når jeg løber, og den positive energi ville smite af på min baby i maven. Jeg har heller ikke været i tvivl om, hvornår det var tid til at indstille løbeturerne. Jeg stoppede, da jeg fik flere stik i siderne og ligamentsmerter mens jeg løb. Jeg kan i øvrigt anbefale Bente Klarlund Pedersens bog om emnet. ("Graviditet og motion"). Den har været med til at berolige mig.

Barnevognsløb uden barnevogn

Det kan være lidt af en udfordring at få løbet, når man er mor til en nyfødt. Man er bange for, at den lille bliver sulten, hvis man får passet barnet, og i det hele taget kan man ikke bare løbe en tur som før i tiden. Men der findes en løsning som ikke indebærer løbebånd. I min første graviditet udviklede jeg konceptet barnevognsløb på et løbestadion. Ideen er, at man stiller sit sovende barn i kanten og derefter løber rundt på løbebanen. På den måde oplever man lidt af løbefriheden, og samtidig er man aldrig mere end 400 meter fra ens barn. Både i min da- og nuværende mødregruppe er det blevet et fast koncept. I min nye mødregruppe mødes vi hver mandag morgen på stadion, hvorefter vi løber 4-5 km mens vores børn tager sig en lur. Det gode ved at lokke flere med fra mødregruppen er, at vi kan presse hinanden, lave fartleg og andre øvelser. Dagens stadiontur blev på 5 km (godt 13 runder) i 29 min og 14 sek.

Av, min ryg!

Hvor er det typisk. Jeg har netop fået lov til at løbe igen, og så opstår der nye udfordringer. I lørdags kunne jeg næsten ikke rejse mig fra sengen pga ondt i ryggen/nakken. Det er en af de 'bivirkninger', amningen- og nok især natamningen- giver. Alligevel valgte jeg at forsøge mig med en løbetur søndag. Men jeg måtte opgive efter 200 meter , da det jog i hele ryggen hver gang jeg tog et skridt. Øv! Mandag havde jeg løbeaftale med en fra min mødregruppe. Jeg mødte op med rygsmerter, men løb alligevel 5 km. Dog i langsomt tempo (32 min). Den første km gjorde rigtig ondt, men så var det som om, at det løsnede op. Men det blev aldrig rigtig rart at løbe. Bagefter lavede vi diverse øvelser for ryggen. Der hjalp lidt. Men desværre har jeg stadig ondt i nakken/ryggen, så nu er varmepuden taget i brug.