Løbepause pga smerter i knæ

Øv,øv, øv. En lille dagligdagsbevægelse som at sidde på hug er nu årsag til, at jeg igen er beordret på løbepause af min læge. For et par uger siden satte jeg mig på hug på gulvet, og straks fik jeg et underligt stræk langs ydersiden på mit knæ.

Nyt Stella McCartney løbetøj

I går var jeg på udsalg i København. Et af mine mål var at finde er par gule løbebukser fra Adidas by Stella McCartney. Jeg prøvede dem i Berlin for 14 dage siden, og måtte bare eje dem. Desværre var de der kun i large, og de var lidt for store. Så da jeg kom hjem gik jeg på jagt på nettet. Men alle steder (også udlandet) var de udsolgt i medium. Derfor lagde jeg vejen forbi Sportsman på strøget, da de plejer at have lidt af Stella McCartney kollektionen. Jeg havde min datter med i barnevogn og selvfølgelig havde de placeret alt fra kollektionen på 1.sal og der var ingen elevator. Jeg fik heldigvis lov til at tage barnevognen med på rulletrappen. Jeg har en kombivogn fra Bugaboo, så den fylder ikke så meget, så det var ikke en helt umulig opgave. Da jeg når frem til kollektionen kunne jeg hurtigt se, at der hang en del gule løbebukser. Og heldigvis var de der også i medium med 30 % rabat. Jeg prøvede dem, og de var perfekte. Derefter kiggede jeg lige på kollektionen en ekstra gang. Mit blik faldt hurtigt på nogle shorts, en løbetop og en vest. Efter en tur til i prøverummet måtte jeg blot erkende, at jeg var nødt til at finde den store pengepung frem. For jeg måtte bare eje det hele. Så jeg overbeviste mig selv om, at jeg havde fortjent det, fordi jeg ikke havde shoppet så meget i min graviditet, og med rabatten fik jeg løbevesten med 'gratis'. Så sådan gik det til, at jeg kom hjem med et par gule 3/4 løbebukser, et par orange shorts, et par sorte shorts, en gul løbetop og en pink vest med masser af dejlige lommer. Og det bedste af det hele er, at det kan kombineres til mange forskellige løbeoutfits.

Løb med to børn

Da jeg blev mor i sin tid investerede jeg i en babyjogger. Det kom jeg aldrig til at fortryde. De aftener, hvor jeg var alene med min søn pga min mands skæve arbejdstimer, kunne jeg stadig nyde løbefriheden. Dog med lidt ekstra belastning. Babyjoggeren var også med til at øge min hastighed. Derfor har jeg længe tænkt på, hvad jeg nu skulle gøre med to børn. Min søn er stadig lidt usikker på cyklen, så han ville ikke kunne klare en flere kms cykeltur i et rimeligt tempo. Løsningen blev, at der blev indkøbt en Chariot Cougar 2. Det er en dobbelt cykelvogn, der kan omdannes til løbevogn ved tilkøb af ekstra hjul. Desværre er der kun en forhandler i Danmark- ABC Kids- så prisen er monopolagtig høj. Inden købet undersøgte jeg muligheden for at købe den via USA. Men her har butikkerne forbud mod at sælge til Danmark!!! Det er vist et monopol, der vil noget. Nå, men jeg købte vognen plus løbehjul velvidende, at min datter først var klar til at sidde i den, når hun blev 6 mdr. Jeg syntes nemlig, at over 600 kr for en særlig hængekøje, som
kan bruges inden 6 mdr, var lige i overkanten. Men som dagene gik, blev jeg mere og mere forelsket i tanken om at kunne løbe med hende, før hun blev 6 mdr. Derfor kastede jeg mig over Den Blå Avis. Efter 3 ugers overvågning og flere bud, faldt jeg over en brugt hængekøje, som jeg endte med at betale 300 kr for. Ganske fornuftig pris, da jeg sikkert kan sælge den for det samme igen om
få måneder. I dag skulle hængekøjen så tages i brug for første gang. Det blev til en fin 4,5 km tur med begge børn og min mand. Rigtig hyggeligt igen at kunne løbe sammen. Min datter var glad hele vejen og til sidst faldt hun endda i søvn. Vognen var nem at løbe med- især lige ud. Bakkerne var hårde opad og hurtige nedad- lidt hårdere og hurtigere end med den normale babyjogger, men der er jo også mere vægt på dobbeltvognen med to børn. Desuden kræver det lidt mere plads ar svinge. De 4,5 km blev tilbagelagt i 24 min og 50 sek., så hastigheden var også i den gode ende.

12 timers løbeoplevelse

Jeg klarede det! Jeg gennemførte 12-timers stafet under 4 mdr efter jeg fik kejsersnit. Som tidligere nævnt havde jeg meldt mig til løbet uden at tage højde for 8 ugers 'efter-fødsel-løbepause' samt diverse løbeopstartsskader. Så derfor havde jeg kun løbet 8,5 km en gang, inden jeg mødte op på stadion lørdag formiddag. Vi var 5 mænd plus mig på holdet. Ruten var på 2,5 km, så på forhånd havde vi planlagt at løbe to omgange og så skifte. Men vi besluttede at starte med en enkelt rute hver, så alle kendte ruten. Det var vist meget klogt, da det kom bag på de fleste hvor kuperet ruten var. Der var flere mindre stigninger samt en længere op ad den såkaldte lysløjpe i Rude Skov. Jeg havde advaret de andre løbere om, at mine tider ville være omkring 6 km pr min. Første runde gik ganske fornuftigt, og jeg kom ind med en gennemsnitsfart på 5.40. Herefter var det tid til at vente og hygge i vores telt på næste tur. Da jeg stadig ammer, havde jeg taget min datter på knapt 4 mdr med i barnevognen. Hun viste sig heldigvis fra den bedste side i alle 12 timer. Anden og tredje runde gik også nogen lunde. Da jeg løb ud på fjerde omgang var jeg lidt mere spændt. Hvis jeg klarede den var jeg ikke kun ca halvvejs, men jeg ville også runde 10 km. Runden var hård på grund af de mange pauser, og jeg begyndte at mærke bakkerne i mine ben. Men jeg kom fint igennem. Femte og sjette omgang var hårde, ikke mindst fordi der blev kortere mellem pauserne, da en af vores deltagere skulle til bryllup. Den hårdeste omgang blev dog nummer syv. Her var jeg nødt til at stoppe og gå lidt op ad lysløjpen. Nu havde jeg løbet 17,5 km!! Jeg rundede 20 km på ottende omgang. Det blev også
min sidste, da vi nærmede os den magiske 12-timers grænse. Heldigvis fristes jeg til at sige. For hvor var jeg flad! Jeg havde dog kræfter til at løbe 300 meter med barnevognen rundt på stadion over målstregen sammen med vores sidste løber. Wow, hvor var jeg stolt. Udover at det var en helt vild løbeoplevelse - på niveau med mit maraton og Helvedet i Nord - så rakte vores løb også til en tredjeplads!! Mine omgangstider var i øvrigt meget stabile:
1: 14:33, 2: 14:31 3: 14:43 4: 15:00 5:14.57. 6: 15:26 7: 15:32. 8: 15:12
= 20 km på 1.59. Et stykke fra min rekord, men har jo også kun løbet i to måneder.

En fantastisk løbeoplevelse

Efter to uger med løbeforhindringer går det igen den rette vej. I går aftes planlagde jeg en lille løbetur fra Holte til Virum. Jeg satte en flaske med mælk til min datter, gjorde aftensmaden klar og sagde farvel til mand og børn. Den officielle plan var at løbe 6 km, men inderst inde havde jeg en drøm om at løbe min gamle 8 km rute. Jeg var også fast besluttet på, at jeg tidligst måtte holde pause efter 5 km medmindre det gjorde ondt i min ryg eller nakke. De første 3 km var hårde, men jeg kunne også se, at jeg havde lidt mere fart på end vanligt. Da jeg nåede Virum ( 3 km) kunne jeg nemt have vendt om, men fik fundet mit mentale overskud frem og løb videre op ad bakke! Jeg vidste jo, at jeg altid kunne tage en pause ved 5 km. Da jeg når 5, beslutter jeg mig for at prøve 6 uden pause, og da jeg runder 6 km er jeg så flyvende, at jeg bare fortsætter. Fra 7-8 km går det bare op, op, op. Det betød lidt for tempoet, men stædigheden fik mig op til toppen af bakken, hvorfra jeg løb den sidste halve km fuldstændig høj af løbeglæde og stolthed. Det er jo kun 3,5 mdr. siden jeg fødte ved kejsersnit og 1,5 mdr. siden jeg startede med at løbe igen, og nu nærmer jeg mig 10 km. Tiden endte på 50 min, gn.snit pace 5.58. Det går bestemt den rigtige vej!!

En stor mundfuld

Hjælp! Om 1,5 uge skal jeg deltage i et 12 timers stafetløb sammen med 5 andre fra mit arbejde. Normalt ville det ikke være noget, som jeg ville frygte, men min form er slet ikke til det! Jeg tilmeldte mig mens jeg var gravid, da jeg stadig løb en del. Men jeg glemte lige at tage højde for 8 ugers kejsersnitpause plus diverse løbestartsproblemer som fx pauser pga hold i ryggen. Fakta er, at jeg pt kun har løbet 6 km uden pause. Hurtig hovedregning siger, at jeg burde løbe omkring 20 km på 2 timer med mit nuværende tempo. Det er nok lidt ambitiøst. Heldigvis er der mulighed for pauser undervejs, men mine ben bliver nok trætte alligevel. Mange mener, at jeg skal melde fra. Det synes jeg bare er rigtig dårlig stil. Så vil jeg hellere bidrage med det jeg kan, og så håbe på, at de andre måske har mod på lidt flere runder. Løbet foregår næsten i min baghave, så måske får jeg lidt hjemmebanefordel. Planen er at løbe hver anden dag frem til torsdag i næste uge. I går blev det til 6 km med en enkelt rødt lys pause. Tid 35:59. Jeg fik lidt ondt i ryggen efter 4 km, så slappede af de sidste 2 km.

Aaaaahhh, massage

Det er møgirriterende, når smerter sætter en stopper for ens løbeplaner. Derfor valgte jeg fredag at checke ind til lidt massage. Min datter blev lagt i barnevognen (vågnede selvfølgelig efter 20 min, men så fil hun lov til at lege på et tæppe på gulvet), og jeg fik 1 times massage med særlig fokus på min ryg og nakke. Åh, det hjalp. Min massør viste mig også et par ekstra øvelser, som jeg burde lave for min ryg. Jeg overvejede faktisk at løbe en tur, da jeg kom hjem, men fik besked på at vente af min massør. Til gengæld løb jeg en problemfri 5 km tur lørdagmorgen i 29.05. Så nu håber jeg, at kroppen lader mig løbe uden problemer i nær fremtid!

Løbepause igen

Den sidste uge har været noget af en nedtur rent løbemæssigt. Efter min fantastiske tur sidste mandag, var jeg ellers super optimistisk, men onsdag endte jeg med et hold i ryggen efter at have løftet min datter. Jeg har aldrig haft hold i ryggen før, men hold nu op, hvor gør det ondt, og hvor er det svært at passe to små børn, når man dårligt kan rejse sig eller gå. Efter et par dage med masser af rygtræning (har brugt de her øvelser http://www.mckenzie.dk/Patient-Information/Behandl-dig-selv/) og pinex(skal jo passe på, hvad man spiser, når man ammer) hoppede jeg optimistisk i løbetøjet i går. Planen var at lunte en lille tur. Men desværre blev det kun til 200 meter, før jeg måtte erkende, at det var jeg ikke klar til. Nu har jeg så booket tid til massage fredag. Det håber jeg virkelig hjælper. Planen er fortsat at deltage i 12 timers stafet 9. juni, så jeg har virkelig brug for, at min ryg snart er løbeklar igen.

Gå aldrig ned på udstyret

adidas By Stella McCartney er et af mine favorit løbemærker. Desværre er det ofte svært at finde eller dyrt at købe i Danmark. Men så er det godt, at der ikke er så langt til London, hvor der er en fantastisk butik.

En af de fantatiske ting ved at løbe er, at man altid kan finde noget nyt løbeudstyr, som man bare må eje. Selv om jeg efterhånden har fået anskaffet mig en pæn samling løbe t-shirts og tights, så kan man altid bruge lidt mere. Mit absolut favoritløbemærke er adidas By Stella McCartney. Jeg elsker det feminime touch som tøjet har, og så er mærket ikke så udbredt i Danmark, så du er næsten sikker på, at du ikke mødet andre i det samme outfit. Jeg har efterhånden en del løbetøj derfra. Det meste har jeg købt i London, hvor Adidas har en stor butik på Oxford Street.

For tiden er jeg helt forelsket i deres gule løbekollektion som jeg synes vil være helt perfekt til sommerløbeturene. Se hele løbekollektionen fra adidas By Stella McCartney

 

Løb og graviditet

Der er rigtig mange meninger om løb i graviditeten. Jeg har løbet i begge mine graviditeter. Første gang til jeg var lidt over 7 måneder henne og anden gang 6 måneder. Faktisk løb jeg BTs halvmaraton uden at vide, at jeg var gravid i min første graviditet. (Det var så forklaringen på, at jeg var mega tørstig og havde svært ved at løbe i mit normale tempo!!) Jeg har som sagt løbet i begge mine graviditeter, men har valgt at sætte tempo og distance lidt ned. Men jeg har fastholdt 3-4 løeture om ugen. Enkelte gange har jeg også opgivet at løbe pga stik i livmoderen. Jeg er blevet mødt at læger, der har løftet øjenbrynene og forslået mig at cykle i stedet, "da jeg jo kunne falde, når jeg løb". Folk der kender mig ved, at risikoen for at falde nok er lige så stor på cykel! Og hvad hjælper det at cykle, når man gerne vil løbe? Derfor har jeg valgt at løbe, og jeg har haft det fantastisk på mine løbeture. Men jeg skal være ærlig: Jeg har været bekymret, inden jeg løb, om det nu også var en god idé. Jeg har dog overbevist mig selv om, at jeg har det langt bedre, når jeg løber, og den positive energi ville smite af på min baby i maven. Jeg har heller ikke været i tvivl om, hvornår det var tid til at indstille løbeturerne. Jeg stoppede, da jeg fik flere stik i siderne og ligamentsmerter mens jeg løb. Jeg kan i øvrigt anbefale Bente Klarlund Pedersens bog om emnet. ("Graviditet og motion"). Den har været med til at berolige mig.

Barnevognsløb uden barnevogn

Det kan være lidt af en udfordring at få løbet, når man er mor til en nyfødt. Man er bange for, at den lille bliver sulten, hvis man får passet barnet, og i det hele taget kan man ikke bare løbe en tur som før i tiden. Men der findes en løsning som ikke indebærer løbebånd. I min første graviditet udviklede jeg konceptet barnevognsløb på et løbestadion. Ideen er, at man stiller sit sovende barn i kanten og derefter løber rundt på løbebanen. På den måde oplever man lidt af løbefriheden, og samtidig er man aldrig mere end 400 meter fra ens barn. Både i min da- og nuværende mødregruppe er det blevet et fast koncept. I min nye mødregruppe mødes vi hver mandag morgen på stadion, hvorefter vi løber 4-5 km mens vores børn tager sig en lur. Det gode ved at lokke flere med fra mødregruppen er, at vi kan presse hinanden, lave fartleg og andre øvelser. Dagens stadiontur blev på 5 km (godt 13 runder) i 29 min og 14 sek.

Av, min ryg!

Hvor er det typisk. Jeg har netop fået lov til at løbe igen, og så opstår der nye udfordringer. I lørdags kunne jeg næsten ikke rejse mig fra sengen pga ondt i ryggen/nakken. Det er en af de 'bivirkninger', amningen- og nok især natamningen- giver. Alligevel valgte jeg at forsøge mig med en løbetur søndag. Men jeg måtte opgive efter 200 meter , da det jog i hele ryggen hver gang jeg tog et skridt. Øv! Mandag havde jeg løbeaftale med en fra min mødregruppe. Jeg mødte op med rygsmerter, men løb alligevel 5 km. Dog i langsomt tempo (32 min). Den første km gjorde rigtig ondt, men så var det som om, at det løsnede op. Men det blev aldrig rigtig rart at løbe. Bagefter lavede vi diverse øvelser for ryggen. Der hjalp lidt. Men desværre har jeg stadig ondt i nakken/ryggen, så nu er varmepuden taget i brug.

Skøøøønt vejr

Mandag er mødregruppe løbedag. I dag blev løbegruppen dog spoleret af sygdom og rejser, så jeg valgte at løbe for mig selv. Faktisk burde jeg måske have holdt pause, da jeg også løb i går, og det stadig kun er næsten 11 uger siden, at jeg fik lavet kejsersnit. Og havde vejret ikke været så smukt, så havde jeg måske også været fristet til at smide mig i sofaen. I stedet fandt jeg løbetøjet frem og løb en lille 5 km tur. De 3 km blev tilbagelagt på stadion, da min datter sov til middag hjemme i haven hos farmand, så jeg skulle kunne komme hurtigt hjem, hvis der var behov for mad. Det er en af de udfordringer man altid har som  løbende, ammende mor til et spædbarn. Mine ben var lidt trætte, men jeg fik da løbet 5,3 km. Tid 31.54. Der er stadig plads til forbedringer!

Favoritruten

Søndag stod den på en herlig 5 km tur i det dejlige forårsvejr. Jeg løb en af mine favoritruter. Den går langs Furesøen ned til Holte Roklub. Fordelen ved ruten er, at den er rimelig flad, så man kan sætte tempoet op, hvis man har kræfter til det. Det har jeg så ikke endnu! Desuden så skygger træerne lidt for solen, så det bliver ikke så varmt, ligesom vinden heller ikke kommer i spil. Det sidste stykke er langs vandet. Her mærker man selvfølgelig solen, men fordi man løber langs vandet lufter det også. Ruten afsluttes med en trappestigning. Jeg klarede kun det første lange stykke, og tempoet var ikke imponerende. Men det er også derfor jeg elsker ruten, fordi man kan tilpasse den til dagens løbeform. De 5 km blev i øvrigt tilbagelagt i 29 min og 53 sek. Det er langt fra mit bedste, men jeg skal jo også lige i form igen!

En forårssmuk skovbund

Så krydses der fingre

Så er ansøgningen til London Marathon sendt. 

Min største løbedrøm er, at få lov til at deltage i London Marathon. Jeg har forsøgt at få en plads tre gange uden held. I dag har jeg så forsøgt igen. Personer, der ikke er bosiddende i England, kan kun ansøge om en "friplads" i ganske kort tid, og det foregår via en såkaldt 'ballot'. Det er en lodtrækningsform, hvor en computer trækker de heldige vindere. De heldige vindere får besked i oktober. Så nu er der ikke andet at gøre end at vente - og få gang i træningen!!

Løb og kejsersnit

Begge mine fødsler er endt i kejsersnit. Den første med et akut og ret kompliceret kejsersnit. Det andet var planlagt. Første gang fik jeg besked på, at jeg tidligst måtte løbe efter 8 uger, fordi kejsersnittet havde været ret kompliceret. 1,5 år efter var jeg i stand til at gennemføre mit første maraton uden ubehag eller problemer med aret. Anden gang blev jeg bare sendt hjem med en folder om, at jeg kunne genoptage mine normale aktiviteter efter 6 uger. Jeg spurgte min praktiserende læge om, om det også betød løb. Hun menete dog, at jeg burde vente til 8 ugers undersøgelsen, så jeg var helt sikker på, at min livmoder havde trukket sig sammen. Alligevel valgte jeg at tyvstarte. Jeg løb lidt over 1 km på den lokale løbebane efter 6 uger og 2 km 7 uger efter kejsersnittet. Jeg kunne tydeligt mærke, at jeg ikke skulle løbe stærkt eller langt. Men løb jeg i tempo 6.15 (mit normale tempo er mellem 5-5.20), så mærkede jeg intet. Bagefter var jeg dog lidt øm i især min venstre side af maven. Jeg valgte bevidst at løbe på den nærtliggende løbebane. Dels kunne jeg hurtigt stoppe (eller løbe længere), dels var jeg sikker på at underlaget var optimalt.

Her godt 3,5 mdr efter mit kejsersnit mærker jeg intet, når jeg løber, men nogle er jeg lidt øm dagen efter, når jeg vågner. Det går dog altid over i løber af dagen. Så i mine øjne er det bare med at få løbeskoene på, når der er grønt lys fra lægen.

Iøvrigt kan jeg nævne, at da jeg fik mit andet kejsersnit, sagde lægerne undervejs, at mit ar fra mit første kejsersnit var meget flot, så det kunne være at man bare skulle løbe et maraton, hvis man skulle hele pænt :)

På med løbeskoene igen

Jeg elsker at løbe. Derfor har det også været hårdt at skulle holde pause i flere måneder pga graviditet/fødsel. Men nu er løbeskoene taget i brug igen, og jeg er klar til at kæmpe mig tilbage til min normale form. Målsætningen er at gennemføre endnu et maraton i foråret 2013. Allerhelst London, som står højt på min ønskeliste. Men det kræver enten meget held eller en masse penge. Jeg satser på det første og vil prøve lykken i deres 'ballot' fra 30. april. Men først handler det om at komme i form igen. Der er langt fra de 3-5 km, jeg kan klare nu, til de 42. Og tempoet skal også trænes. Jeg har dog prøvet at starte fra nul før. Jeg løb mit første maraton lidt over et år efter jeg fødte min første søn. Og for 1,5 år siden blev jeg opereret i knæet, så jeg har erfaring med langsom genoptræning. Selv om det er hårdt at starte op igen, så ved jeg, at grundformen er gemt et sted, og mentalt er jeg helt klar på at skulle tilbringe mange timer i løbeskoene. Men for at være på den sikre side, så har jeg besluttet, at jeg vil blogge lidt om mine erfaringer mv. til inspiration og motivation.

Min søn ønsker mig tillykke med mit første maratonløb.